Bedemand Camilla Mikkelsen dækker hele Bornholm.
Hos mig får du nærvær, nænsomhed, følgeskab og hjælp til at løfte det tunge i sorgen. Jeg udfører selv alle opgaver, omhyggeligt og respektfuldt. Du kan føle dig tryg i mine hænder.
CVR-nummer: 38853910
Åbningstider: Mandag til Søndag: Døgnåbent
Jeg er blevet bedemand fordi jeg gerne vil være med til at hjælpe andre mennesker igennem den utroligt svære situation, som det er at miste en, man holder af. Jeg vil guide Jer gennem processen, og lave al papirarbejdet frem til skifteretten, så I hele tiden føler Jer trygge.
Vi tager os af de mange praktiske opgaver. Du er velkommen til at komme ned på kontoret eller jeg kan komme på hjemmebesøg hos dig, så vi kan aftale det nærmere forløb. Du skal ikke stå alene med alle bekymringerne og de mange spørgsmål der måtte være. I kan også altid komme forbi og hente ”Min sidste vilje” som kan hjælpe den svære samtale på vej.
Det ligger os på sinde, at du midt i sorgen over at have mistet én af dine kære, aflastes for så mange praktiske problemstillinger som muligt. Det vil sige, at vi ud over handlingen tager os af de mange administrative opgaver, der opstår i forbindelse med et dødsfald.
Vi sørger for at anmelde dødsfaldet hos begravelsesmyndigheden, tage kontakt til præst og graver, krematoriet (hvis bisættelse) og vi sørger også for at søge begravelseshjælp, så du kan få de tilskud, som du er berettiget til.
Vi udviser omsorg i en mørk tid, og vil gøre hvad vi kan, for at dialogen omkring Jeres kære bliver personlig og naturlig. Vi bestræber os på, at det sidste farvel bliver en værdig og smuk afsked helt efter dine ønsker.
Det at miste et menneske, der står en meget nær og som man måske har levet sammen med i mange år, er ofte en meget svær situation. Der kommer mange spørgsmål af både praktisk og menneskelig karakter, og det hele kan virke meget uoverskueligt.
De mindste ting er ofte de største, når man skal sige farvel. Hvad med tilknytningssteder og andre vigtige spor, du har behov for, bliver respekteret i kærlig erindring om den, du har mistet? Skal handlingen foregå fra den lokal kirke eller ønsker I en borgerlig handling uden en præst fra et kapel? Det er alt sammen noget vi kan hjælpe Jer med.
Hjemmebesøg med samtale og efterfølgende begravelse i lokal kirke. Udbæring til gravplads, hvor kisten jordfæstes. Prisen er uden kirkegårdsudgifter, blomster og gravsten.
Hjemmebesøg med samtale om bisættelse i lokal kirke. Udbæring til rustvogn og kørsel til det lokale krematorium. Prisen er uden kirkegårdsudgifter, blomster og gravsten.
Samtale om bisættelse og askespredning til havs. Udbæring til rustvogn efter handlingen og kørsel til det lokale krematorium. Prisen er uden kremeringsafgift og blomster.
Jeg mistede min far pludseligt, og mange følelser var involveret . Camilla var venlig og imødekommende under hele forløbet, og svarede på alle spørgsmål jeg havde.
Rie Kock, Bornholm
Super professionel og rigtig god service og forståelse i en svær tid. Rimelig pris i forhold til andre. Kan varmt anbefales.
Pia Jensen
Da det var en svær tid, var det en fantastisk service og meget personlig behandling mig og min familie fik af Rikke:-)
Jette Søgaard